Micropiger TeamGym

2021-11-29

Konkurrencehold er for piger mellem 8 og 10 år (Årgang 2013-2015)

På Micropigerne træner vi fast to gange om ugen, men der må påregnes løbende ekstratræninger i løbet af sæsonen. Mandag har vi springtræning i Springcenter Nærheden, mens vi træner rytme om torsdagen på Sengeløse Skole.

Teamgym Sengeløse Micropiger deltager til Gladsaxe Julecup i efteråret, GymDanmarks Teamgym konkurrencer i foråret samt Sengeløse Opvisning.

Vi ser gerne, at du har gået til gymnastik før, men er du ny i gymnastikverdenen, så vil de første to uger fungere som en prøveperiode, hvor vi sammen vurderer din kunnen. Vi forventer, at du har lyst og kommer for at lære nye ting. På holdet skal vi lære at lave den fineste rytmeserie samt springe flotte saltoer, araberspring og meget mere.

Kom glad og vær med! Vi træner målrettet, men vigtigst af alt så har vi det bedste sammenhold samt de sjoveste og mest lærerige timer sammen. Vi glæder os rigtig meget og håber du vil give den gas sammen med os!

OBS. Hvis du fylder 7 år i 2023 (årgang 2016) og godt kunne tænke dig at gå på holdet - så lad os se, om vi kan finde en løsning ved at skrive til os på: teamgym.sengeloese@gmail.com

Opstart mandag 29.08.22 i Springcenter Nærheden, Sejlbjerg Allé 5, 2640 Hedehusene.

Instruktører: 
Sofie Vorndran Kristense tlf. 24462689

Laura Vorndran Kristensen

Hjælpetrænere: 2 søde og dygtige piger. Navne kommer snarest.

Tidspunkt:
Mandage kl. 16:30 - 18:00 
(Springcenter Nærheden)

Torsdage kl. 17:00 - 18.30 (Gymnastiksalen, Sengeløse Skole) 

samt ekstratræninger (nærmere info ved sæsonstart)

Sted: Sengeløse gymnastiksal og
Springcenter Nærheden, Hedehusene

Pris: Kr. 2450,-

Kontingentet på TeamGym holdene dækker alle større udgifter i løbet af sæsonen. Der må derudover forventes en mindre egenbetaling til transport til og fra konkurrencer, træningssæt og diverse frivillige tøjkøb som f.eks. t-shirts, hættetrøjer og lign. Derudover vil der blive opkrævet en mindre egenbetaling i forbindelse med weekendtræninger som udelukkende dækker forplejning.

Kontingentet dækker således foruden alle træninger og ekstratræninger følgende: Konkurrencedragt, konkurrencelicens, deltagergebyr ved konkurrencer samt opvisninger.