Teamgym Micropiger 

2023-07-08

Konkurrencehold for piger - årgang 2013-2016

På Micropigerne træner vi fast to gange om ugen, men der må påregnes løbende ekstratræninger i løbet af sæsonen. Mandag har vi springtræning i Springcenter Nærheden, mens vi træner rytme om tirsdagen på Sengeløse Skole.

Vedr. rytmetræningerne om tirsdagen, så starter alle med at træne sammen kl. 16 - 18, men hvis der er gymnaster til flere hold/niveauer, deles det samlede hold i løbet af efteråret op i flere hold, hvor der trænes på forskellige tidspunkter (tiden vil dog altid ligge indenfor tidsrummet 16 - 18, men kan eksempelvis hedde 16 - 17 for det ene hold og 17 - 18 for det andet hold). Dette med henblik på at træne rytmekoreografi til konkurrence (koreografien vil nemlig være forskellig på de hold, der bliver dannet, og derfor er det nødvendigt at holdene træner adskilt).

Teamgym Sengeløse Micropiger deltager til Gladsaxe Julecup i efteråret, GymDanmarks Teamgym konkurrencer og Sengeløse lokalopvisning i foråret.

Vi ser gerne, at du har gået til gymnastik før, men er du ny i gymnastikverdenen, så vil de første tre uger fungere som en prøveperiode, hvor vi sammen vurderer din kunnen. Vi forventer, at du har lyst og kommer for at lære nye ting. På holdet skal vi lære at lave den fineste rytmeserie samt springe flotte saltoer, araberspring og meget mere.

Kom glad og vær med! Vi træner målrettet, men vigtigst af alt så har vi det bedste sammenhold samt de sjoveste og mest lærerige timer sammen. Vi glæder os rigtig meget og håber du vil give den gas sammen med os!

Opstart mandag 14.08.23 i Springcenter Nærheden, Sejlbjerg Allé 5, 2640 Hedehusene.

Trænere
Sofie, Stine & Laura Vorndran Kristensen & Anne Kristensen

Hjælpetrænere:                                      Matilde Trebbien Jensen & Liva Kjærsgaard

Tidspunkt:
Mandage kl. 17:00 - 18:30                    (Springcenter Nærheden)

Tirsdage kl. 16:00 - 18.00              (Gymnastiksalen, Sengeløse Skole) 

samt ekstratræninger (nærmere info ved sæsonstart)

Sted: Sengeløse Skole, gymnastiksalen &
Springcenter Nærheden, Hedehusene

Pris: Kr. 2500,-

Kontingentet på TeamGym holdene dækker alle større udgifter i løbet af sæsonen. Der må derudover forventes en mindre egenbetaling til transport til/fra konkurrencer og et obligatorisk træningssæt samt diverse frivillige tøjkøb som f.eks. t-shirts, hættetrøjer og lign. Derudover kan der blive opkrævet en minimal egenbetaling i forbindelse med weekendtræninger som udelukkende dækker forplejning.

Kontingentet dækker således foruden alle træninger og ekstratræninger følgende: Konkurrencedragt, konkurrencelicens, deltagergebyr ved konkurrencer samt opvisninger.