Nanomix/TeamGym
Begynderkonkurrencehold for piger og drenge mellem 5 og 7 år.
Tirsdage kl. 16.30 - 18 i Springcenter Nærheden
Nanomix er et begynder TeamGym-hold. Holdet er for dig, der både vil lære at lave flotte spring og samtidig prøve kræfter med rytmisk gymnastik. Til træningerne skal vi lære at lave flotte vejrmøller, araberspring, saltoer, rytmeserie og meget mere!
Vi skal have det mega sjovt, men vi skal samtidig lære en masse grundteknik, så vi kan udvikle os og blive dygtige :-)
Der vil i løbet af sæsonen være enkelte ekstratræninger i weekenderne, hvor vi håber alle kan deltage. Efter jul bliver der mulighed for at holdet kan deltage i en holdkonkurrence samt nogle opvisninger. Hvor meget konkurrencedeltagelse der bliver, afhænger af holdets sammensætning, men særligt gymnasternes og forældrenes ønske og engagement.
På dette hold er alle velkomne - det vigtigste er, at du har lyst til at lære en masse gymnastik. Til gengæld garanterer vi en sjov, hyggelig og ikke mindst lærerig sæson.
Opstart tirsdag den 06.09.22 kl. 16.30 i Springcenter Nærheden, Sejlbjerg Allé 5, 2640 Hedehusene.
Vi glæder SÅ meget til at se dig!
Instruktører:
Tina Hjortsø
Hjælpeinstruktører: 4 søde og dygtige piger. Navne kommer snarest.
Tidspunkt: Tirsdag kl. 16:30 - 18.00
samt enkelte ekstratræninger i løbet af sæsonen.
Sted: Springcenter Nærheden, Hedehusene
Pris: Kr. 1200,-
Kontingentet på TeamGym holdene dækker alle større udgifter i løbet af sæsonen. Der må derudover forventes en mindre egenbetaling til transport til og fra konkurrencer, træningssæt og diverse frivillige tøjkøb som f.eks. t-shirts, hættetrøjer og lign. Derudover kan der blive opkrævet en minimal egenbetaling i forbindelse med weekendtræninger som udelukkende dækker forplejning.
Kontingentet dækker således foruden alle træninger og ekstratræninger følgende: Konkurrencedragt, konkurrencelicens, deltagergebyr ved konkurrencer samt opvisninger.