Funktionel Træning
2024-07-01
Effektiv motion for unge og voksne mænd og kvinder!
Alle er velkomne, uanset fysisk form!
Onsdage kl. 18.30 - 19.30 udendørs ved Sengeløse Hallen
Når vejret ikke er til at være udendørs, så foregår træningen i gymnastiksalen på Sengeløse Skole.
NB: Lang sæson fra medio august 2024 til udgangen af juni 2025.
Holdet er som altid for dig, der gerne vil have trænet hele kroppen igennem i ét og samme træningspas. Træningen vil være en kombination af opvarmning, puls, styrke og udholdenhedstræning samt udstrækning. Der vil indgå enkelte redskaber i form af stepbænke, små håndvægte, bodybars, elastikker og store bolde. Der vil altså være masser af variation, men vi vil hver gang få trænet hele kroppen igennem. Du behøver overhovedet ikke være øvet eller trænet i forvejen, - vi laver forholdsvis simple, men effektive øvelser.
Opstart er onsdag den 14.08.24 udendørs ved Sengeløse Hallen, Spangåvej 9, 2630 Tåstrup (ned ad udendørstrapperne og til venstre).
Det aftales på holdet, hvorvidt der trænes i efterårsferie, vinterferie og på helligdage.
Træner: Henrik Marborg
Tidspunkt: Onsdage kl. 18.30-19.30